Til Amor
En Ode
En Ode
Du Guders Salighed, du Verdners Baand,
O Amor, Himmelens og Jordens Konge,
Jeg saae dig! Lovsang bæved’ paa min Tunge,
Og Harpen zittred’ i min Haand.
Du med usynlig Magt mig til dig drog.
Du gavst mig blid din Guddoms-Glands at skue,
Og fra dit Tempels milde Alterlue
En Æthergnist jeg dristig tog.
O, mellem tusind Verdners Frydeskrig
Jeg blande vil de jubeldrukne Toner.
Ja, mellem Skabningernes Millioner
Jeg knæler ned at hylde Dig.
Alt var en endløs Grav. Ei Spor af Liv!
Ei Glimt af Lys! Men see, din Aande svæved’
Paa Chaos’ dunkle Dyb, og frydfuldt hæved’
Sig Verdenvrimlen ved dit Bliv .
Hvo har de jublende Hærskarer talt?
Kun Du paa hver har sat dit Guddoms-Stempel.
Din Lovsang Livet er. Dit skjønne Tempel
Er det umaalelige Alt.
Dog Mandens og Mandindens ømme Barm
Du til dit Allerhelligste indvier,
Maar, dragne sødt af milde Sympathier,
De synke i hinandens Arm.
Saa sank Du selv i Psyches Arme ned;
Sødt i usynlig Elskers Favn hun bæved’;
Hvor hendes Barm jomfrueligt sig hæved’!
Hvor skjalv hun i sin Salighed!
O, nu for dig Olymp ei meer var til;
I af hinandens Læber Guddom drikke.
Hvad sød Forvildelse i Eders Blikke!
I Eders Kysse hvilken Ild!
I Vellyst-Tummel sank hver Klode ned;
I Højtidsdandse alle Stjerner iilte;
Da smilende paa Psyches Arme hvilte
Det spæde Noer, Lyksalighed.
O, er’ I flygted’ til Olymp igjen.
Guddommelige Fader, Moder, Datter?
Har Guldtørst, Hovmod, Vildskabs ublu Latter
Fra Jorden skræmmet Eder Hen? —
Til hvilke Himle løftes jeg? Hvis er
Den milde Purpurglands? Og dette Øje,
Som lyner Guddom? Disse Rosenhøie? —
Er det ei Eders Tempel her?