Mit Vaucluse
Sonnet
Sonnet
Hvad Guddomsmagt usynligen mig binder?
Hvo slynger om min Fod de stærke Kjæder?
Hvi dvæler jeg paa disse Veemodssteder,
Hvor alting om et skuffet Haab mig minder?
Her smilte hun til mig! Paa hendes Kinder
Jeg Morgenrøden saae til Himlens Glæder.
Her trykte hun min Haand! Ak, bange træder
Jeg til det Træe, hvor hendes Navn man finder!
Ak, alt forgaaer. See Bølgen Bølgen jager,
En Dag den anden! Og vor Drøm er svunden!
Som flygtig Dug for Morgensoel henrunden!
Kun aldrig du, som dette Hjerte plager!
Nei aldrig Kjerlighed! nei aldrig Grunden
Til disse dybe Suk og stille Klager.