Cresectis illæ, Crescetis amores!
Virg.
Lyksaligste blandt alle Træ’r,
Dig Hendes Navn betroet er.
O stolt du ned paa dine Brødre skue!
Ei gnave nogen Orm din Rod;
Du heldig staae hver Storm imod;
Og vorde Øxen knust, som tør din Stamme true.
Mit Navnetræk ved hendes staaer;
Og selv har hun deraf et Skaar
Med spæde Fingre hjulpet at fuldende.
O skjønne Træe, bør du ei staae,
Til Jorden skal i Gruus forgaae?
Jo, dig skal sidste Slægt med Ærefrygt end kiende.
Ja, vox og lev! min Kjerlighed
Skal daglig, daglig voxe med.
Men, ak, min Lauras Ømhed voxer ikke.
Dog, Held dig, skjønneste blandt Træer,
Du dog et elsket Vidne er
Til min Guddomligheds de korte Øjeblikke.