Da hun var reist bort
Elegie
Elegie
Vouloir que la raison regnesur un amant,
C’est etre plus que lui dedans l’aveuglement
Corneille.
Hvor er du? Røved’ dig paa Ørnevinge
Forelsket Zevs til Guders Stjernesal?
Lod Amor, Psyche utroe, Zephyr bringe.
Dig til fortryllet Slot i eensom Dal?
O, byd din Aand det hvidske i mit Øre,
Da skal Apollo mildt bønhøre mig;
Hans Pegasus skal mig til Himlen føre,
Og jeg med Guder kjæmpe skal om Dig.
Naar Almagts Lyn da om min Isse suser,
At styrte mig i Dødens Afgrund hen,
Imens mit Blod af tusind Saar udbruser,
Jeg knæler for Din Fod; og kysser den. —
Men om et jordiskt Hegn Dit Ynde dølger
Til hvilken Pol skal jeg henstyrte mig?
Paa hvilket Havs Orkanoprørte Bølger
Skal jeg i svage Baad forfølge Dig?
Siig, over hvilke Alpers Himmelhøie,
Paa hvilke Ørkner skal jeg lyne frem?
Indtil jeg seer en Straale af Dit Øje,
Bag Rosenhegnet om Dit nye Hjem;
Indtil jeg for Din Fod i Støvet ligger,
Og, mens paa Læben svæver mat min Aand,
Blot om et Blik af Dig, du Hulde! tigger,
Blot om et Kys paa Din tilbedte Haand.