Davids 23de Psalme
frit oversat
frit oversat
Gud er min Hyrde! Fra de nøgne Heder
Han kjerlig fører mig til græsrig Eng.
Fra møisom Klippevej han trygt mig leder
Til qvægsom Roe paa Blomsterseng.
En Lædskedrik hans Faderhaand mig rækker,
I sandig Ørk, hvor ej er Kilders Spor.
Han midt for mine Fjenders Øjne dækker
Fyldt med Velsignelser mit Bord.
O, naar hans Hyrdestav jeg lydigt følger,
Blant graadig Løvehær jeg vandrer tryg.
Lad Hvirvelstorm oprøre Havers Bølger;
Hans Vælde knuser Bølgens Ryg.
Han mildt hidvinker mig til sølvklar Kilde,
Naar jeg forsmægter under Solens Brand.
Og selv, naar mine Fødder sig forvilde
I Midnatsmulm, mit Lys er han.
Skal jeg engang da dunkle Stier træde —
I Dødens Rædselnat med bange Fjed;
Da vil han mig med Faderomhu lede
Til evig Dag, til evig Fred.