Indbydelse paa Landet
Et østerlandsk Idylle
Et østerlandsk Idylle
See Højsangen, II, 8–14, og VIII, 1–3.
See Højsangen, II, 8–14, og VIII, 1–3.
Det var hans Røst, som klang!
Jeg seer ham deroppe
Paa Bjerget at hoppe,
Over Højenes Toppe,
Med Raadyrets lette Gang.
Rask som den flyvende Hjort
Iler han fort.
Han ved Stakittet er!
Bag Væggen staaer han der;
Han gjennem Gittret kiger;
Til mig min Elskte siger.
„Staa op, o faure Pige!
Staa op, min Elskelige!
Og kom! —
Hen er nu Vinteren runden,
Svunden er Regntiden, svunden!
Alt Markerne man seer
Af spæde Roser at rødme.
Alt Figentræet med Sødme
Har krydret sine Figener.
See, den unge grønne Drue
Dufter alt fra Rankerne.
Hør, den kjælne Turteldue
Staa op, o faure Pige!
Staa op, min Elskelige!
Og kom! —
O, kom, min fromme Due,
Fra Klipperedet ned!
O kom, min Due,
Og lad dig skue
I al din Yndighed.
Som Davids Harpeklang, din Røst sig hæve!
Din Barm, lig Sarons spæde Rose, bæve!
Som Morgenrøden deilig, frem du svæve!
O kom, o kom min Due,
Fra Klipperedet ned! —
Pigens Svar.
Ak, hvi er du ei min Broder?
Hvorfor har vi ikke kyst
Samme Fader-Bryst?
Diet samme Moder?
Jeg derude dig da fandt,
Mine Arme om dig vandt,
Kyssede dig tidlig og silde,
Og ingen lasted’ mig.
Omslynge, kryste dig vilde!
I Huset til min Moder føre dig!
Du vinkede til mig;
Jeg bragte dig
Den Drik, jeg selv mon lave
Til Dig, min Elskede!
Ja, Frugten af min Have!
Ja, Mosten af mit Træe. —
Paa hans venstre Arm
Mit Hoved tynge!
Sin Højre slynge