H.A. Brorson (1694–1764)

Himlen, trods de grusomst’ Bølger,

Himlen er min Anker-Grund.

Gaaer det over alle Bredde,

GUd skal nok sin Sandhed redde.

Efter Trængsels Midnat følger

Trøstens klare Morgen-Stund.

Himlen, trods &c. &c.

Himmel! giør mig sterk i Striden,

Dig til Døden troe og huld.

Ja, naar Kiød og Blod vil skrekkes,

Og min Aand i Korset svekkes,

Ak! saa hielp, at Prøve-Tiden

Bliver dobbelt Sejer-fuld.

Himmel! giør &c. &c.