Skulde jeg tilbage vige
Nr. 321. — XXXVIII.
Nr. 321. — XXXVIII.
1.
Skulde jeg tilbage vige,
Naar den Mørkheds Magt vil krige:
Skulde Siælen da saa blind
Lade Gift og Døden snige
Sig med Æble-Bid derind;
Eller slippe Himmerige,
For at føje Verdens Vind?
Skulde jeg min JEsum svige?
Nej, nej, nej! frie mig, Gud, fra saadant Sind!
2.
JEsu! Sandhed at bekiende:
Siælen lod sig let forvende,
Blev igien saa kold, som Iis;
Saae hun ej dit Hierte brænde,
Dine Vunder til Beviis,
At du vist vil føre hende
Ind i Frydens Paradiis.
O den Troeskab uden Ende,
Den, den, den være eene ævig Priis!
3.
Nu saa skal da ingen Dage,
Hverken sunde eller svage,
Ændre dette Øjemeed;
Ingen Glæde eller Plage
Giøre mig af Korset leed;
Ingen Slange eller Drage
Spotte meer’ min Daabes Eed.
Hiertet ønsker kun at smage
Meer, meer, meer JEsu søde Kierlighed.