Daarlig Mand fik bygt paa SandLVI1.Daarlig Mand fik bygt paa Sand Et Rov for Vand,Dog sad han glad, Og priiste sin Forstand,Til Floden kom, og slog ham Huset om. Gode GUd! i Dødens Slud Ak, ak hvor saae det ud.Ja Verdens Viisdom den sank med Stank, Dens Raad med Graad, Dens Fryd med Uglens fæle Lyd.2.JEsu! und en salig Stund. Ja Sandheds Mund!Jeg har saa klar Derfor i Ordet Grund.Men, at jeg maae kun bygge fast derpaa! Naadens Pagt, i Ordet smagt, Foragter Dødens Magt.Ja vist giør, JEsu, din Død min sød, Din Lejr min Sejr, Din Striid min Krands, til ævig Tiid.