H.A. Brorson (1694–1764)

Vee dig, Edoms trygge Egn,

      For den store Dom og Plage,

Som saa mange svare Tegn

      Truer med i dine Dage.

Vee din Hore-Stierne, naar

Syvende Basune gaaer.

Reent at tabe Viid og Sands

      Om sit Lives Maal og Ende;

Frek, og som i Hore-Dands,

      Hen ad Ævigheden rende,

Er blant alle Ting vi seer

Fæl, som Døden selv, ja meer.

Efterdi du ikke kan,

      Just fordi du ej vil, vide,

Hvad imod en ævig Brand

      Er endnu for Raad i Tide;

Und dog dem, som seer din Nød,

At beklage dig, som død.