H.A. Brorson (1694–1764)

Jeg gaaer i fare, hvor jeg gaaer,

Min siel skal altid tænke,

At satan allevegne staaer

I veyen med sin lenke,

Hans skiulte helved-brand,

Mig let forvilde kand,

Naar jeg ey paa min skandse staaer,

Jeg gaaer i fare hvor jeg gaaer.

Jeg gaaer i trængsel, hvor jeg gaaer,

Mod synden skal jeg stride,

Om Gud med korsets riis mig slaaer,

Det skal jeg taalig lide,

Tidt ingen vey jeg seer,

Hvor jeg kand vandre meer,

Naar modgangs taage om mig staaer.

Jeg gaaer i trengsel hvor jeg gaaer.

Jeg gaaer til døden, hvor jeg gaaer,

Og veed mig ikke sikker,

Ey nogen dag og time, naar

Han har mig alt i strikker,

Et lidet aandefang

Kand ende all min gang,

At jeg i evigheden staaer,

Jeg gaaer til døden, hvor jeg gaaer.

Jeg gaaer blant engler, hvor jeg gaaer,

De skal mig vel bevare,

Slet intet satans magt formaaer

I saadan himmel-skare,

Bort verdens suk og sorg;

Jeg gaaer i engle-borg,

Trods nogen rører mig et haar,

Jeg gaaer blant engler, hvor jeg gaaer.

Jeg gaaer med Jesu, hvor jeg gaaer,

Han har mig ved sin side,

Han skiuler mig med sine saar,

Og hielper mig at stride,

Hvor han sin fodspor lod,

Der sætter jeg min fod,

Trods all den deel mig ilde spaaer,

Jeg gaaer med Jesu, hvor jeg gaaer.

Jeg gaaer til himlen, hvor jeg gaaer,

Frimodig da mit hierte,

Kun did, hvor du en ende faaer

Paa all din synd og smerte,

Bort verdens lyst og pragt,

Til himlen staaer min agt,

All verdens eye jeg forsmaaer,

Jeg gaaer til himlen, hvor jeg gaaer.