Ach kunde jeg mig ned i Jesu sødhed senke[2]Mel. O Gud, du fromme Gud. &c.Ach kunde jeg mig ned i Jesu sødhed senkeOg alle øyeblik hans kierlighed betenke,Jeg hører, synes mig, en stemme hvor jeg gaaer:Ach glem for alting ey din Jesu purpur-saar.2.Ach ja, hvor kunde jeg min Jesu dig forglemmeJeg lever jo i dig og dine vunder hiemme,Dit kiød og blod har saa forvandlet siel og sind,At mig din kierlighed har gandske taget ind.3.Min siel er giennemblødt af Jesu livligheder.Hver aare, i mig slaaer, kun efter Jesum leder.Mit hierte dryper af hans vunders røde saft,Og brænder himmel-høyt i Jesu sødheds kraft.4.Saa stort, ach meer end stort et naades lyys oprinder,Jeg arme støv og jord en himmel i mig finder,Jeg var ey draabe værd, og fik et gandske hav,Thi priser dig min siel, ja støvet i min grav.5.O! lad din kierlighed kun altid mig indtage,At, hvordan du det vil med mig i verden mage,Jeg altiid har i dig et uforferdet modOg døer saa, naar Gud vil, paa Jesum og hans blod.