Aldrig kand jeg sige[4]Mel. JEsu du min glæde.Aldrig kand jeg sigeHvilket himmerigeJeg i sielen fandt,Hvordan all min vaadeVed min Jesu naadeAf mit hierte svandt,Der han lodSit kiød og blodMig i brød og viin fremdrage,Og i sielen smage.2.Der var mad at ædeFuld af himmel-glædeVed min Jesu bord,Der var saadan drikke,At jeg finder ikkeAllermindste ordTil den trøstOg hiertens lyst,Som jeg finder, at udsige,Der var himmerige.3.Samme himmel-glædeEr endnu tilstædeI mit svage bryst,Alle blode-draaberI mit hierte raaber:JEsus er min lyst!Det er meerEnd verden seer,Naar man kand i sielen findeJesum selv derinde.4.O at jeg dog kundeSkaffe alle mundeTil at hielpe mig,JEsu lov at siunge,Thi min arme tungeEr for skrøbelig.Tak og priisPaa engle-viisBurde jeg min Jesum bringe,Det var dog for ringe.5.Derfor mine taareRinde skal saa saare,For jeg ikke kandSiunge som jeg vilde,Derfor øyets-kildeØser beske vand,Der er detJeg mener ret,Om mig nogen seer at græde,JEsus er min glæde.6.O min ædle smykke!Lad min siel sig trykkeHeftig til dig ind,Af din himmel-drueIdelig at sueGlæde for mit sind,At jeg faarI dine saarDet som kand min siel fornøye,Og fra verden bøye.7.Og som vor foreningEy i anden meningNu fornyes kand,End at jeg alleneElske skal og tieneDig, min Frelsermand,O saa ladEy satans hadAf mit paradiis mig drive,Det skal amen blive.