JEsum seer jeg for mit øye
Nr. 40.
Nr. 40.
Mel. Som en Hiort med etc.
Mel. Som en Hiort med etc.
JEsum seer jeg for mit øye,
Som jeg ret skinbarlig stod,
Golgatha, paa dine høye,
Hvor man saae Guds hierte-blod,
Og med det, jeg der kand see,
Med den pine, ach og vee,
Som Guds Søn saa haardt bespendte,
Jeg mit hierte fuldt vil prente.
2.
Jeg vil alting nøye skrive
Paa mit hiertes tavle ind,
Hver en draabe blod skal blive
Trykt og stemplet i mit sind;
Jeg vil see, saa langt jeg kand,
Ind i JEsu pines stand,
Og med bitter graad begrunde
Hvert et slag og blodig vunde.
3.
JEsu dine fødder bløde,
De som gik paa jorden før
Hver beængsted siel i møde,
Dem at aabne livets dør.
Nu har naglens haarde staal
Fæstet dem ved dødens maal,
Der maae de i saadan svie
Al vor frelses tiid opbie.
4.
Jeg min fod ved din vil sette,
Holde ud i korsets tvang,
Trængsel skal mig ikke trette
Paa den snevre livets gang;
Jeg har seet, hvor fast du stod
Til den sidste draabe blod,
Giv du mig kun mod og kræfter,
Jeg vil trolig følge efter.
5.
O! hvor bleve JEsu arme
Spendte ud med bødle-tvang,
Og i fiendens grumme harme
Naglede til korsets stang,
O! hvad er den smerte haard,
Da de store nagler gaaer
Giennem disse rene hænder,
Og paa pinebænken spender.
6.
De udspendte sener bryde
Satans stærke løve-tand,
Og de knuste aarer flyde
Til at slukke vredens brand,
Nu er dødens heele magt
Og hans fæstning haardt belagt,
Den korsfæste vil bekrige
Mørkheds fyrstes sorte rige.
7.
Hvad er det hans armes kræfter
Sprænges for af vee og værk?
Hvad er det hand favner efter,
Da hans hierte slaaer saa stærk?
Det er dig, hand har saa kier,
Dig, mit hierte, vil hand nær
Til sit eget hierte drage,
Dig vil JEsus favne-tage.
8.
Hvad man giorde ham for svie
Og uhørlig spot og skam,
JEsu søde læber tie
Gandske stille som et lam,
Beder stærk for hver mands siel,
Som ham sloge selv ihiel,
Lindrer sødt sin moders smerte
Og en røvers knuste hierte.
9.
Munden taler af sit hiertes
Store overflødighed,
Giennem al den svare smertes
Galde flyder honning ned,
O du sukker-søde mund!
Dine ord til sidste stund
Vil jeg kysse, giemme, lyde,
Skal mig lede, styrke, fryde.
10.
JEsu øynes milde miner
Alle sandser overgaae,
At hand midt i alle piner
Til en røver naadig saae,
Kierlighedens taare randt,
Til hans øynes lys forsvandt,
Disse øyne maatte briste,
For hand kunde mig ey miste.
11.
JEsu brustne øyne lukker
Altid mine øyne til,
Naar mig verdens lysters sukker
Fra min Gud forføre vil,
Jeg har ingen lyst at see
Det, som føder evig vee,
JEsu øyne mig har fundet,
Og mit gandske hierte vundet.
12.
JEsu søde rosen-kinder
Falme hen i afmagts sveed,
Torne-kronens blod det rinder
Over dem i strømme ned,
Disse kinder kys, min aand,
Klap dem med din troes haand,
Tak dem, at du nu foragter
Dødens skrek og sure fagter.
13.
JEsu vunder kand jeg ikke
Regne allesammen op,
Seer man neppe dog en prikke
Fri paa lammets hele krop,
Dog vil jeg mig holde nær
Ind til hver af dem i sær,
Og hos hver en vunde sige:
Her er vey til himmerige.
14.
Nu er det i sær fornøden,
At mit arme hierte kand
See i smerten og i døden
JEsu hiertes bittre stand,
Nu vel an, det aaben staaer
Ved hans sides store saar,
Hvo der vil, kand deri skue
Kierlighedens stærke lue.
15.
Hvor forferdelig og meget
Underligt er dette sted,
Har Guds tempel ey sit eget
Allerhelligste i fred,
Skal Guds helligdom og chor,
Hvor hans Guddoms fylde boer,
JEsu hierte, nu staae aaben
For de onde striids-mænds vaaben.
16.
Hiertens allerkierest milde,
Søde JEsu hierte, siig:
Hvorfor flød dit hiertes kilde
Dog saa meget ledske-riig?
Lod du det ey derfor skee,
At jeg udi al min vee
Skulde finde overmaade
Megen lædske, trøst og naade?
17.
Saa skal JEsu hierte vide,
Som blev aabnet med et spyd,
At hans hiertes aabne side
Er mit hiertes hiertens fryd;
Her er rum og hierte nok
For den hele verdens flok,
O, gid alle hierters sinde
Dette hierte vilde finde.