Naar jeg min JEsu piinsels færd[7]Mel. Af Dybsens Nød raaber &c.Naar jeg min JEsu piinsels færdVeemodig giennem vanker,Er alting vel forundring værd,Og skrekker mine tanker,Man spytter ham i øjne op,Man slaaer hans arme ømme krop,Ja blaa og blodig banker.2.Men dog i sær at dette mordEy kunde af ham pineDet mindste u-taalmodigt ord,Ja ej engang een miine,Hvor længe han end maatte staae,Og lade sig saa voldsom slaae,Bespytte og begrine.3.Pilatus ham hudstryge lodDet heftigste han kunde,Betænk, hvor randt det dyre blodAf hver en riblet vunde?Hvor kiødet hængte sønderslidt,Ret som han reven var og bidtAf vilde dyr og hunde.4.Paa korset var hans legem fastI grusom vee og svie,Men siælen var i dødens bast,Han blev dog ved at tie,Endskiønt han kunde ej engangI denne korsets nagle-tvangSit piinte legem vrie.5.Dog at man hans taalmodighedDesbedre kunde vide,Hvor svaar den pine var, han leed,Hvor haardt han maatte stride,Da skreeg han ud af dødens natDet helved-bittre ord: Forlat!I dødens grumme qvide.6.Just i den allerhaardest nød,Da satan skulde bukke,Der JEsus fik det sidste stød,Til vredens ild at slukke,Da brød hans siæl forfærdet ud:Hvor kand du saa, min Gud! min Gud!Din naade for mig lukke?7.Der gaaer det løs paa satans magt,Af højeste formue,Min JEsu krop var spændt og straktPaa korset, som en bue,Hans raab og skrig i denne kamp,Det var hans hiertes qvalm og dampAf HErrens vredes lue.8.Det er min JEsu fryde-skrig,Til satan at bekrige,Skal helvede ej frygte sig,Naar himlen selv vil skrige,Saa blev det og kun knald og faldVed JEsu stemmes torden-skrald,I dødens mørke rige.9.Vor løve med sin stærke lydOs frelse vil forkynde,Enhver sig snart med lyst og frydTil rov og bytte skynde,GUds sande kirkes gandske lejrSkal raabe højt om fred og sejrI kiærlighedens brynde.10.Her raaber JEsus: ud paa vagtFra syndens trygge sæde!Op, op ved JEsu pines magt,Paa satans hals at træde!Enhver som har sin JEsum kiær,Beruste sig med HErrens hær,Mod verdens lyst og glæde.11.Lad stedse JEsu piinsels røstMig ind i øret skrige,At hiertet stedse i mit brystMod verdens lyst kand krige,Den gift, som JEsu hierte brød,Kand den en christen være sød,Det var jo skam at sige.12.Og naar din stærke røst engang,Vil vække alle døde,Naar englerne med jubel-klangI fryds basuner støde,O! lad mig da, o JEsu digMed himmel-fryd og glæde-skrigFor dommens trone møde.