Hun stod der nøgen, rank som Sydens Pinie.
For hende laa paa Knæ Endymion;
men i hans Aarer Blodet ikke stormede;
hans Elskov lagde Andagt helt i Baand.
Kun om Dianas Bryst, det dejligt formede,
saa sart i Farve og saa rent i Linie,
i stille Lykke lagde han sin Haand.