Ak! jeg har sat mit Liv paa denne Terning.
I Smægten tæres hen min Kraft; i Savn
og Sorg forraader jeg min store Gerning,
min Sag, mit Navn.
Er Spillet tabt? Er hendes Sjæl umyndig
Er hendes Aand saa tam og kvindeblød,
som hun er skøn og lokkende og yndig
og undersød?
Rul, Terning, rul! Men hvad du end mig melder,
en smerteblandet Fryd hvad eller Drab
af Haab og Lykke, skynd dig! Enten — Eller;
Sejr eller Tab!