Naar i min egen Sjæl jeg ser og svimmel
i Modløshedens Dyb jeg nedad stirrer.
af Jammerkval mit hele Væsen dirrer
og Blikket søger mod en Himmelstrimmel.
Det Blaa, hvorved da mine Øjne dvæle.
det er din Aand, som lyser gennem Taager.
I den min Kummer sover; Haabet vaager
i denne Aand for to sorgslagne Sjæle.