Ja, Hvirvel er det Alt — i dette Ord
er Gaaden løst. Frem! Bort! Forbi! det tuder.
I Fald fra Højden det, hvis Glans var stor!
Mod Lyset frem det, som fra Dybet foer!
Du op, jeg ned! min Sejr din Glædes Mord!
og Rædslens Lov: det Unge ældes. Hvor,
hvor er det Liv, der mer end Død bebuder?
Se dette Legem, en fortættet Gas,
en Kasteboldt for Vejr og Vind og Stemning.
Min Aand! de evige Blændværks Tumleplads.
Min Viljes Klinge, sleben stærk og hvas,
i Striden skør og springende som Glas,
Troskab umulig, kun for Dyr tilpas!
Mod Smertens sorte Strømme ingen Dæmning.
1868.