Som Skyer drage
for Vejr og Vind,
Stemninger jage
gennem mit Sind.
Synke og klage,
løftes og sukke,
juble, naar vage
Billeder smukke
op fra Dybet i Sjælen dukke —
det er det Eneste, jeg har tilbage.
Kunde jeg dog for mit Hjerte lukke!
Kunde jeg hærde det daarligt svage
Hjerte mod Alt, hvad der ind sig trænger
de lange Dage —
ak det baaded mig ikke længer
end til, vugget paa Nattens Gænger,
Hjertet stemtes,
Længsler vaktes og ikke stiltes
før, mens hver Beslutning forglemtes,
alle Strengene gennemspiltes.