Den 72. Psalme
Mel. Den prægtig’ Soel 2c.
Mel. Den prægtig’ Soel 2c.
1.
Gud overgiv til Kongen dine Domme!
Den Konge-Søn med Konge-Vælde komme,
Med din Retfærdighed og Zepteret!
Hvor billig skal han dømme dem, dig frygte,
Og skue ned paa dine Undertrykte,
Og dømme ret.
2.
Sig glade Bud fra Bierg og Høi skal skynde,
Og Folkene den Salighed forkynde:
Han tager sig de Undertrykte an!
Fortrængtes Børn han ved sin Vælde redder,
Og alle, som udøve Voldsomheder,
Dem knuser han.
3.
Og sande Gud! og du skal frygtet være
Fra Slægt til Slægt, mens Soel og Maane ere —
Og Han skal være, som en Sommer-Regn
For Marken, som Græshopperne afpiller,
Som Dug, der ned i tusind’ Taare triller,
I tørket Egn.
4.
Retfærdige skal under ham tiltage,
Og megen Fred skal være i hans Dage —
Til Maanen slettes ud hans Throne staaer,
Hans Arve-Land gaaer fra et Hav til andet,
Fra Euphrat til den sidste Kant i Landet
Hans Zepter naaer.
5.
De vilde Folk skal for hans Fødder ligge,
Nedstyrted’ skal hans Fiender Støvet slikke,
Ham ydes Æreskiænk fra Spanien,
Og hver en Stat, som ned fra Japhat stiger,
Og Kongerne fra begge Saba-Riger
Skal yde den.
6.
Med Knæfald skal ham alle Konger ære
Og alle Folk erkiende ham for Herre;
Thi han erobrer ei med Sværd og Brand;
Men Arme, som til ham om Retten raabe,
Og hver Fortrængt, som ingen Hielp kan haabe,
Udfrier han.
7.
Hans Miskundhed skal alle Arme glæde!
Nødlidende skal han fra Døden redde;
Og den, som Aagreren er grum imod,
Den skal hans Arm fra Dom og Vold udrive,
Thi Armes Blod skal for hans Øine blive
Et kostbart Blod.
8.
De leve skal — ja de skal ydermeere
Ham Gaver af arabisk Guld forære,
Ham, som saa vældig fremmer deres Sag,
Og disse skal ham uophørlig ære,
De skal ham Lov paa glade Læber bære
Fra Dag til Dag.
9.
En Fure Jord paa Biergets Top skal blive
Besaaed’ med Sæd, og den skal Frugter give,
Og groe saa tryg, som Ceder-Skoven groer,
Og Stæderne skal overalt florere,
Som Markerne, naar alle Vexter ere
I beste Flor.
10.
Og Kongens Navn skal stort og evigt være,
Det skal bestaae mens Soel og Himmel ere,
I ham skal alle Folk paa Jorderig
Fra Slægt til Slægt sig for velsigned’ agte,
De skal den Helt i al sin Magt betragte,
Og fryde sig.
11.
Vor Jehova, vor Gud, høilovet være,
Som eene kan forherlige sin Ære,
Kun han er stor, og stærk, og god, og viis,
Hans store Navn en Salighed er vorden,
Hans Gierninger opfylde heele Jorden
Med Almagts Priis.