Saa knæler vi her for det Ukendtes Fod,
andægtigt i Duften af Sneen, der drysser,
Skønt Livet, som Sneen, har Pletter af Blod . .
er det dog Livet, vi elsker og kysser.
I Ny-Aarets Rige, der rejser sig sort
med susende Svøber og rejste Skafotter,
stormer vi dog imod Drømmenes Port —,
der blinker af Lyset, som Morgenen blotter.
Thi Haabet og Glædens besejrende Magt
skal splitte det Ukendtes Kaos og øde. —
Skal Aaret end komme i Taarernes Dragt —,
skal det dog blive et blinkende Møde.