Jeg behøver blot at sé dig, sé dig gaa,
sé dig danse, sé dig smilende staa,
sé dig flygte paa din fjedrende Taa,
for at Glæden i mit Hjerte skal faa Flugt
mod en Sol, hvor min Sorg ser sig slukt —.
Det jeg elsker, det jeg véd, der er smukt.
Det er dig paa din dansende Fod,
og med Blomster i dit duftende Blod . . .
I Andagt jeg staar, hvor du stod.
Jeg behøver blot at vide, du er til,
for at vide at min Glæde er til
med sit fine og underfulde Spil . . .
Da er det, som jeg kaster mine Ord
hen som Stene, der funkler paa mit Bord . . .
og det funkler for alt, hvad jeg tror.
Er du, Elskede, glad for den Glans
i denne Krone af Ord, denne Krans?
Chaconne er de lykkeliges Dans . . .