Vil du, jeg maa følge dig
og vandre hvor du gaar?
Vil du jeg maa følge dig
som Vinden selv ombølge dig —,
og fanges af dit Haar?
Vil du, jeg maa favne dig
og græde ved dit Bryst?
Vil du, jeg maa favne dig,
og nævne ved de Navne dig,
som strømmer i min Lyst?
Vil du, jeg maa sige dig
en Sandhed om min Fryd?
Vil du, jeg maa sige dig
i dette Favntags Rige jeg
kan høre Knoglers Lyd . . .?
Vil du, jeg maa kryste dig
og glemme jeg har grædt?
Vil du, jeg maa kryste dig,
da skal det aldrig ryste mig,
jeg favner dit Skelet . . .