Jeg Daare drømmer atter mig til denne Dør,
hvor Regnen malte Flisen med en vaad Valør
og laante af det blanke Skær i en Butik.
O, alle Gader blev jo gyldne, hvor du gik. —
I Vildelse jeg staar ved dette fordums Sted,
hvor jeg engang blev favnet af en ukendt Fred —
og sank, velsignende dit Hjerte, da du kom,
ind til min fundne Fred, mit Hjertes Helligdom.
O, dyrebare Gade, og du fordums Dør,
hvor den, jeg elskede, i Regnens gyldne Slør
indhyllet, kom imod mig med en Haand, en Mund.
Forgæves skal jeg stedes i den samme Stund.