Jeg længes til Riga og Libau, til Dnjestr, Dvina og Ukraine. Til Nischni Novgorod længes jeg, videre til Volga. Jeg hungrer efter at se Sibirien og drømmer begærlige Drømme om Tobolsk, Bajkalsøen, Omsk og Irkutsk. Gid jeg var i Charbin, Mukden, Wladivostock.
Jeg gik gerne i Land i Yokohama og saa Japan. O, Nagasaki og Tokio. O, hvide Fushijama. Jeg blev i det blaa, blide Land og levede en vaagen Drøm om Farver, Duft og Fortryllelse. Jeg teede mig gerne i Tokios Gader som en rasende af Henrykkelse over Østens mærkværdige Skikkelse, over Eksoterne. Jeg kørte i Rikshaw, dampende Cigaret, digtende til Rejsernes Pris som den eneste mulige Form for en udholdelig Tilværelse. Jeg holdt hvert Minut i det Fremmede fast, de dyrebare Øjeblikke, hvor man er til. Jeg reflekterede i trodsig Livslyst over Ligegyldighederne! Jeg kørte, sødt beruset af Følelsen af Rejsens Forsættelse til »The Ocean«s Kontor i Tokio og tog Billet til Honolulu, Sandwichøerne.
O, Hawaii, du hvide Ø i Oceanets Midte, Diamanten paa Stillehavets blaa Pude. Din Skaal drak jeg gerne paa en Saloon i Honolulu. Og græd gerne bagefter over min Hjemløshed.
O, Ny Zeeland, Aukland, Wellington. O, Tasmanien, hvor jeg gad rejse til og skrive foragtelige Digte til Afstandene, fordi man ikke kan komme længere.
O, Australien, Melbourne, Queensland, New South Wales, Sidney. O, Bornéo, Sumatra, Java. O, palmegrønne Batavia i de svale Lande, under fjerne Vendekredse, hvor mine Drømme som usynlige Fugle højt, højt over Havet og din Havn ser dig dybt nede i din tropiske Dejlighed, Batavia, Batavia. Jeg gad komme med mit Hjerte fuldt af nøgtern og rejsevant Ungdom til San Francisco, Portland, Seattle, Vancouver.
Jeg gad gaa i Land ladet med Ubarmhjertighed imod mig selv, fordi jeg vilde dette: San Francisco, Los Angelos, Newport News, Minneapolis og Dwight, Chicago.Washington, Mount Arlington, New York!
Jeg vilde drage gennem Friscos travle Gader og elske Westens Byer for deres ubarmhjertige Liv, deres Tempo. Jeg vilde blande mig i Menneskemængden og drømme, at jeg havde levet mit Liv i det primitive Land. Jeg vil møde en ung Pige ved Navn Ajaji, og til hende vilde jeg smile det Smil, som betyder hele Verden.
Og da vilde jeg drage videre med Northern Pacific Railway og favne Continenten Amerika. Kommende til New York vilde jeg synge:
Du Verdens største By, New York, jeg elsker dig. Jeg evner ikke at rumme Billedet af din Travlheds hede Pragt, af din gigantiske Trafiks Skønhed. Jeg vil lovprise dine Gader, dine Avenues, dine Subway og din Central Station. Jeg vil løfte min Sjæl i en Hymne til Skyskrabernes Skov af Monumenthuse, af hvide, svævende Paladser. Woolworthbuilding, Singerbuilding, Astoria! Jeg vil synge, New York, om din Havn, hvor alle Verdens Skibe lægger til, om dine Hundrede af Kajer, hvor Hvileløshedens Feber hersker, hvor man kan træffe kinesiske Stewarter mellem Jungmænd af de sorte Negere, hvor man kan træffe Finner og Malayer og helbefarne amerikanske Matroser, hvor alle de store Byers Navne tudes i ens Øre fra de hylende Dampfløjter: Liverpool, Hamburg, Boltimore, Hongkong, Colombo, Port Said, Marseille, København, Batavia, Wellington, Melbourne, Yokohama, Honolulu, Rotterdam. Jeg vil synge om dine grønne Slæberbaade, der bugserer Oceanbaadene gennem Havneløbene. Jeg vil synge, New York, om din Børs, og om dine Millionærere, hvis Finansmanøvrer mærkes i Dønninger ud over hele Verden. Jeg vil synge om dine Teatre, om dine glimrende Varietéer, der lancérer det gode Humør, om dine Parker og dine Gader, dine Gader, New York, du Verdens største By, du uoverskuelige, aldrig sovende, altid feberhvidt brændende Metropol, Aarhundredets festlige Hjerte.
Jeg vil ogsaa synge om Atlanterhavet, om Oceanets grønne Ørken, der befares af de store Damperes Karavaner, om det uransagelige Havs Bund, om Atlantis, det sunkne Land, der drømmer i sit grønne Paradis, hvor de druknede gaar ind, til Hjemmet, den evigt blomstrende Plavbund.
Syngende vil jeg hilse Europas Kyst, Irland, Dublin, England, Liverpool, Frankrig, Rouen. Eller Ørkneyøerne, Færøerne, Norge, Bergen, Danmark, Skagen, det hjemlige Kattegat, det sommerligt smilende, duftende blaa Øresund, o, Øresund med de hvide Kuttere, Hveen, Skodsborg og det elskede, i vort Minde uforgængelige Langelinje.