Fordi din Glæde skulde være mer end Glæde —,
fordi din Dag for dig var mer end Drøm,
fordi din Graad var mer end dette blot at græde,
er, Barn, din Moder mer end moderlig og øm.
Fordi dit Hjerte beder smaa og kaade Bønner
til den Time, der fortryller Julens Træ,
ser en Moder Festens Sum i sine Sønner —,
dem hun kærligt kalder ind til sine Knæ.
Hvad hun gør, er gjort med mer end Moderhænder,
thi hun handler i sit Hjertes stærke Lov,
derfor ser du, Barn, naar Julens Stjærner brænder,
disse Øjne, der har vaaget, naar Du sov.
Disse Øjne, der i Dag fik Stjærneskæret
i en Glæde over blot at se dig glad —,
denne Glæde, som hun altid skjult har næret,
mest naar selv for sine elskede hun bad.
Hendes Lykke er den Lykke at forsage —,
selv den Glæde, du har lagt i dine Kys.
Dem vil allerhelst hun give dig tilbage —,
mens I drømte under Julens Stjernedrys.
Fordi du tankeløst kan juble over Træet,
er din Moder fuld af Tanker over dig —.
Naar du kryster hende kaadt og favner Knæet
føler hun det store favne sig . . .
Fordi du ingen Angst endnu har lært at kende,
vil din Moder, at den aldrig skal dig naa.
Thi hun véd, hvordan en navnløs Angst kan brænde . . .
naar hun skælver i en Angst for sine Smaa.
Fordi din Glæde skulde være mer end Glæde —,
fordi din Dag for dig var mer end Drøm,
fordi din Graad var mer end dette blot at græde,
er, Barn, din Moder mer end moderlig og øm.