Der bamler Klokker i en gammel Kirke.
Hør, Trinitatis kalder koldt paa Hellig Geist.
Nu er Guds Naade og den varme Sommer rejst.
Frostblæsten stryger barsk om nøgne Birke.
Vi Klokker vil i irret Gudsfrygt virke
forenede, forenede, o Hellig Geist,
at Flaget i Guds Rige bliver hejst —.
Thi respektere man mig gamle Kirke!
Saa taler Kirken i den barske Blæst:
Kom til, Børnlille, vær Guds Riges Gæst.
Gud Faders Ord er Hjertets sande Fest. —
Sáa taler den, mens alle Malme banker.
Dens Klokketaarn er fuld af Fadertanker.
Den ligner selv en rigtig gammel Præst . . .