Hvorfor, med Glæde, om et slet Papir
hver Aften, Morgen, Dag din Haand maa gribe,
hvor Verden kæmper bag sit tremmede Visir —,
der stirrer fra en trykt og sværtet Stribe . . .?
Hvorfor, med Glæde, lytter du dertil?
Hvorfor, i Spejlet af det store Spil —
sér du, endskønt du mere maa end vil?
Der er i Dag en straalende Skandale.
Læs, Læser, om en stor og ansét Mand,
hvis Navn med Hæder under Præstens Tale
blir nævnt til Ære for hans Land —.
Han har til Morgen aabnet for Visiret,
nedsteget af sin stejle, høje Hest
og som Forbryder smidt i en Arrest.
Velkommen, skingrer trodsigt alle Fanger.
De hilser Staklen med énstemmigt Skrig.
Mens de bedragne, udenfor, forlanger
imod Bedrageren ført uforsonlig Krig.
Det var den store Ærligheds Forlis.
Læs, Læser, Læserinde og bliv vis —.
Hér svinger Skæbnen Sensationens Ris.
At netop hele Verden hang i Laser,
og slængtes gennemhullet i det store Rum —,
som Offer for en Bunke fede Fraser,
det underholdt det store Publikum,
der vil forsværge, at det elsker Krig,
og skønt det, ved at leve, sér sig rig,
dog elsker og forlanger at sé Lig . . .
»Det store, kendte Firma søger Laan«,
med tydelige Typer staar beskrevet.
I lange Aar har lykkeligt det levet.
I Dag udsættes det for alles Haan.
Bestyrelsen, et Kæltringecomplot,
forkynder kækt den nære Bankerot —,
og sér en Stimulans i Folkets Spot.
En broget Billedrække gaar forbi.
Dér meldes dystert om en Række Døde —.
En sorgfuld Moder paa en enlig Sti
gaar mørk den Søn, hun elskede, i Møde . .
En Dør er aabnet til et kvalfuldt Hjem.
I tvende Linier gennem Taarers Em
gaar tyst et Genfærd af den døde frem . . .
Dér klæder sig et frigjort Folk til Fest.
Dér vandrer Verdens Kejser i Arrest,
en ældet Mand, der giver’al sin Magt
med Glæde fra sig, og sit Scepters Pragt . . .
En Verden, medens Verdnerne forgaar,
af en Avis blandt Ævlet genopstaar,
og gør historisk Dagen til et Aar . . .
Hvorfor, med Glæde, om et slet Papir
hver Aften, Morgen, Dag din Haand maa gribe,
hvor Verden kæmper bag sit tremmede Visir —
og stirrer mod dig fra en sværtet Stribe . . .?
Din Glæde er en Glans af Verdensglansen!
Din Glæde har et Stænk af Stimulansen —
naar gladest du er hvirvlet med i Dansen —.