I de duvende Waggoner har jeg genkendt Verdensstaden
og forvekslet den med London, før jeg saa et Glimt af Gaden.
Copenhagen eller Hamburg? Er det Norden, der faar Navn,
naar Fremmede, du nævner København, o København?
Vi har tusinde Hoteller, Terminus, som Solen soler.
Sé Markiserne, som minder om de store Metropoler
Hamburg, Hamburg, Brüssel, London, Wien, Prag og Petrograd,
sé, hele Verden kendes paa vor egen Verdensstad.
I en underjordisk Tunnel tuder travle Toge, Toge —.
Gennem Skinnenettets Staalflodsdelta snor de sig som Snoge.
Hvad er skønt som en Maskine? Litra P Lokomotiv!
Hvilken Hjerte hamrer stærkere af hektisk Ild og Liv?
O, vi glider under Jorden i et Rør, der aldrig ender —,
og det er mig som et Kendetegn paa alt, hvad jeg genkender —,
alle tjerne, fjerne Rejser paa et hjemløst Kontinent,
hvor jeg af min Skæbne stundom uforskyldt blev sendt . . .
O, I fremmede, I kender ej det nye, nye Norden,
hvor Togene, hvor Togene nu jager under Jorden —.
O, Fremmede, I kender ikke Nordens Metropol.
Den straaler paa en Solskinsdag i Nordens unge Sol.
I Bennetts Rejseruter. O, I Sovevognsbilletter,
med Jer gaar Rejsen langsvejshen i uafbrudte Nætter —.
Kom, Fremmede fra Stockholm — gaa lige til Triest,
men stands i Verdensstaden, København, og vær dens Gæst.
I de duvende Waggoner har jeg genkendt Verdenstaden,
og forvekslet den med London, før jeg saa et Glimt af Gaden —.
Copenhagen eller Hamburg? Er det Norden, der faar Navn,
naar Fremmede, du nævner København, o København?