Vaagn op, derinde, Karma, er Gemalen
hjemme? Ungdom dundrer paa din Dør.
Ligger træt og tungsindt han paa Valen,
favnet af sin Mangel paa Humør —?
Vaagn op, for Fanden, hører I vor Banken?
Det er Hjerterne, der slaar som spændte Knor,
knyttede i Glæden, Gensynstanken,
skal den ødes i en bælgmørk Korridor?
Vaagn op, Maria, du som hedest længes
efter lavet, Festen og dens Brand.
Hvis I vil at denne Dør skal stænges,
stænger I for selve Glædens Land.
Luk op, for Satan, for en utaalmodig
Skare, som vil ind med Liv og Sang.
Skal min Haand forgæves slaa sig blodig
og forbløde paa en bælgmørk Trappegang?
Vaagn op derinde, Karma, vore Hjerter
er som fyldt af Vin og Vinens Ild.
Af et Pust af Guddomsvarme! Vi beværter
Eder med Musik og Viser til —.
Saa tænd i Messingstagen Tællepraasen.
Væk Gemalen. Giv ham Tøfler paa.
Vil I ikke? Ha, vi sprænger Laasen.
Det er Guderne, der banker paa.