Jeg er et Solstreif i den sorte Taage,
der er Sorgen
i al den Kval og Vé som mulmer
Verdenssjælen —.
Og i den dybe Nat, som venter
paa en Morgen,
er jeg de tændte Stjerners
tyste Dvælen —.
Jeg er en Blomst, der staar og gror
i Foraarsregnen
og spirer trods det Askeskær,
som fylder Dagen —.
Jeg er et Smil ved hvert et udslidt
Hjertes Segnen —.
Jeg er et Solstreif over
Verdenssarkofagen —.