Intet Lys mit Øje skimter
Bag Gardinets Hang —
I den blanke Rude glimter
Maanens tause Gang:
Alt er stille,
Kun den fjerne Kilde
Nynner med sin Drømmeklang.
Vugges Du, min hvide Svane,
Alt i Nattens Favn —
Eller tør min Sjæl Dig ane
Vaagen og med Savn,
Fuld af samme
Længselsfulde Flamme,
Som mig griber ved dit Navn?
Traf Dig Guden med sin Bue,
O, da lyd hans Bud!
Lad mig Dig i Natten skue
Lig et Stjerneskud,
Og lad ømme,
Lykkelige Drømme
Flagre til mit Hjerte ud!
Stille — see Gardinet bæver
Ved en Haand saa bly!
Bort det fra min Himmel svæver
Som en fjendtlig Sky. —
Tak, Du blide,
Friske, liliehvide!
Tak, og hvil nu sødt paany!