Ludvig Bødtcher (1793–1874)

Kan vel en Blind om Farver tale?

Og tør en gammel ugift Svend,

Hvis hele Liv svandt ensomt hen

Sig nærme Hymens Højtidssale?

Dog — den maa være aandig blind,

Hvem Synet af det Skjønne, Ideale

Ej rører dybt i Sjæl og Sind! —

Det lysner stundom frem i Livet,

Her i Forkrænk’lighedens Bo,

Og spreder da sin milde Ro

Lig Aftnens Guld, selv over Støvet!

I gamle elskelige To!

Hvorhen idag I festligt trine,

Har Eders Blik den sjeldne Dyd

At plante Blomsten Tusindfryd

I Alles Bryst og Alles Mine;

Og han, som trykker Eders Hænder

Med Smil idag og vennehuld,

Berører Ringens ægte Guld,

Det ægteste, som Livet kjender!

Halvhundred Aar i Fryd og Vee

Som i en dunkel dyb Allee

I vandred ømt og trofast sammen;

Og Ringens Aand gav Eder Mod,

Og lyste klart for Eders Fod,

Naar ikke ret I kunde see,

Og vendte mangen Sorg til Gammen!

Længst svandt hin faure Ungdomstid,

Og Lokken, ak! blev sølverhvid,

Men Ringen blev den Samme —

Den funkler nu med sælsom Glands,

Og smelter til en gylden Krands

I Kjærlighedens Flamme!