Sangbestemt til at synges ved en Forestilling af Rahbeks Lystspil Sommeren i Anledning af hans SølvbryllupHil Dig paa Dit HøitidssædeDybe Tænker, muntre Skjald!Kraftigt sang Du her om Glæde,Flaccus i vor lille Hal!Kun som Tak vi nu kan bydeDig et Tryk af Vennehaand,Medens Bryllupstoner lydeMeer fra Hjerte, end fra Aand!Danmark med Din Rigdom brammerSamlet ei i Støv og Muld:Viddets Diamant, som flammer,Og Din Aands gedigne Guld;Mens sig Venskab stille fryderVed Din aabne varme Sands,Og en velbrugt Tid Dig pryderMed sin lyse Sølverkrands.Ømhed smiler ved Din SideSom en Qvinde klog og god:Hjulpet har hun Dig at strideLivets tunge Strid med Mod.Her, hvor Alles Hjerter brændeMed en kiærlig Ild for Dig,Hviler Blikket rørt paa HendeSom har gjort Dig lykkelig!Op da hver, hvis eget HjerteKiender Elskovs søde Fryd!Hver, som høit at agte lærteMandens Aand og Qvindens Dyd:Venskab! Kiærlighed! Du vinker:See vi hæve vor Pokal!Evans Guld i Skaalen blinkerHymens Sølv det giælde skal!