Junker Haralds Afskedssang
(Efter Byron.)
(Efter Byron.)
Farvel, farvel! min Födestrand
Snart heelt fra mig er skilt;
Natvinden vifter ud fra Land,
Sömaagen skriger vildt.
Mod Havet sænker Solen sig,
Den vil vi fölge brat;
Farvel en Stund til den og dig,
Mit Födeland, — Godnat!
Snart staaer den op af vaaden Grav,
At trylle Morgnen frem;
Da hilser jeg det vide Hav
Men ei mit Fædrehjem.
Alt öde er min Ridderbo,
Og slukt dens Arnes Ild;
Paa Muren Snylteplanter groe;
Min Porthund hyler vild.
Kom Hid min Page ung og svag,
Hvi est du mod i Hu?
Opvækker hos dig Vovens Brag
Hvad heller Stormen Gru?
Visk du kun Taaren af din Kind,
Vort Skib er snelt og fast:
Den Falk, som flyver lig en Vind,
Har knap en större Hast.
— „Ras Storm og Sö! jeg ræddes ei
Ved Bölgekast og Vind;
Dog ligefuldt, Herr Junker, jeg
Er sorrigfuld i Sind;
Thi jeg forlod en Fader kjær,
En Moder dyrebar,
Foruden dem jeg ikkun jer
Og Gud til Venner har.
Min Faders Bön for mig var varm,
Hans Ynk ei varm som den;
Men sukke maa min Moders Barm,
Til hun mig seer igjen.” —
Godt nok, godt nok, min lille Knös,
Dig klæder saadan Graad;
Hvis jeg som du var angerlös,
Min Kind blev ogsaa vaad.
Kom hid min stoute Jægersmand,
Hvi seer jeg dig saa bleg?
Mon du for Stormvind gyse kan
Og frygte Kampens Leg?
— „Nei, Junker, ikke for mit Liv
Jeg skjælver veg i Sind,
Men Tanken om en trofast Viv
Vel blege maa min Kind.
Min Hustru boer nærved din Hal
Med vore kjære Smaa;
Hvad Svar har hun til deres Kald
Paa mig, som bort mon gaae?”
— Godt nok, godt nok, min Skytte god,
Mod dig kan Ingen knye;
Men jeg, som har et lysligt Mod,
Jeg leer ved bort at flye.
Thi hvo vil troe forstilte Suk
Hos Slegfred eller Brud?
Snart kysse vil den Mund saa smuk,
Der stödte Klager ud.
Mig græmmer ei den Lyst, som svandt,
Den Fare, som er nær;
Min bittre Sorg er, at jeg fandt
Slet Intet Taarer værd.
Nu staaer jeg ene, uden Ven,
En Bold for Havets Svig;
Men hvorfor smægte efter den,
Som sukker ei for mig?
Maaskee min Hund vil tude, til
Den fremmed Föde faaer;
Men för vi sees, den have vil
Forglemt mig, hvor den staaer.
Med dig, mit Skib, jeg snelt vil gaae
Udover salten Sö,
Og ligekjært hvad Land vi naae
Blot ei min Födeö.
Velkommen vær, sortladne Hav!
Og har jeg dig forladt,
Velkommen Örken, Livets Grav
Mit Födeland, — Godnat!