Skilleveien
(Sestine.)
(Sestine.)
Mit rosenkrandste Bæger Nectar fylde,
Hvis fine Perleskum, för bort det dufter,
Indsprudler mine Sandser Fyr og Flamme!
Bring Kvinder mig, som avle maae Begeistring
Hos den, som veed med Vellyst dem at nyde
Og slipper dem, naar de har tjent hans Önske!
Stil flux tilfreds hver ildfuld Higens Önske,
Skab Luften om til Toner, der maae fylde
Min hele Sjæl med Tanken om at nyde,
Mens Rög af kostbar Ambra södlig dufter;
At ingen Sands skal savne sin Begeistring,
Med Solglands skulle tusind Gaslys flamme!
Og antænd Ironiens spidse Flamme,
Thi Sjælens Sands har ogsaa Lov at önske;
Men ikkun Latter tolke dens Begeistring,
Og helst dens Udbrud spydig Spot maa fylde,
Der lig en Natviol i Mörket dufter,
Og som blot stærke Aander kunne nyde.
— Dog ak, hvor stakket mægter man at nyde?
Sit eget Slof fortærer Vellysts Flamme;
Snart glædes man ei meer, naar Blomsten dufter,
Udtömt og slöv man gider Intet önske,
Thi hvor man troer at gribe Livets Fylde,
Man faaer en Ruus istedenfor Begeistring.
Din Tragten være maa en mild Begeistring,
Som skaber selv den Lykke, du vil nyde,
Hvis Verdens Rigdom skal dit Haab opfylde,
Som holdes varmt ved Troskabs rene Flamme
Da slöver ei Besiddelsen dit Önske,
Der skjuult som blye Convaller yndigt dufter.
Af Himlens Dugbad Jordens Blomster dufter;
I Sjælen ned det synke som Begeistring
Og stige atter som et kjærligt Önske!
Opbyggelse er Formen for at nyde,
Naar Glæden straale skal med stadig Flamme,
Og Tidens Frugt skal Evigheden fylde.