I den dybeste Dal af den dybeste Skov,
hvor Sneen fyger tæt,
hvor Sneen er blød som et Aandedræt,
hvor Granerne fange
de lydløse Snefug over lydløse Gange,
dèr samler de sig til en munter Terzet:
Blaamejse, Stillids og Spurv! — en Kvartet
af Bogfinke, Kvækerfugl, Dompap, Musvit —:
»Kvivit! Kvivit!
Der er Juleneg rejst foran Skovfogdens Hus!«
Et Kvidder — og hele den brogede Skare
er som blæst bort i et eneste Sus —!
Men fra Skov og fra Dal
og fra Bakkernes Hæld
ringer kimende Klokker
til Julekvæld!