De første gule Gæslinger —
jeg fandt dem paa min Mark idag!
De lo saa lyst mod Solens Rund,
de stod til Skovens mørke Grund
som tusend lyse Flag —
de første gule Gæslinger,
jeg bar dem hjem idag!
De første gule Gæslinger,
den første glade Lærkesang,
den første blaa Violbuket —
de var fra gammel Tid min Ret,
fra jeg i Foraarssolen sprang
og som en lystig Vildkat fløj,
hvor bløde Pile hang.
De første gule Gæslinger —
nu staar de i min Stue her
og vidner, naar min Sjæl er tung,
at evig er Naturen ung
i Foraarssolens Skær,
og der er det, som Gud har skabt,
der aldrig ældes mer.
De første gule Gæslinger,
de første Triller, Lærken slaar,
den første blaa Violbuket
jeg ønsker om min sidste Plet,
hvor mine kære staar,
til Vidne om, der er et Sted
med evig Sjælevaar!