I. Der summer Bier over Slottets Grave
Kronborg, i April 1772.
Kronborg, i April 1772.
Der summer Bier over Slottets Grave,
og Dans af Myg gaar i den gamle Have —
Jeg var jo selv som Bien: Jeg sad ved Kubens Rand
og suged Livets Honning, drak Nektar hos en Mand!
Travle Bi ved min Vindusrude!
travle Bi, sug dig fast derude,
travle Bi!
Der gynger Vedbend opad Murens Flade,
en Guldsmed drikker Duggen af dens Blade —
Af store, dybe Skaaler har selv jeg drukket Vin,
og alle andres Glæder var intet imod min!
Guldsmed fin ved min Vindusrude!
Guldsmed fin, drik dig Rus derude,
Guldsmed fin —!
Der voxer Gyldenregn — saa mange, mange!
Snart løver sig, de lyse Kuppelgange —
Jeg var en ensom Kvinde foruden Ly og Hegn,
hans Kærlighed faldt over min Sjæl som Gyldenregn —!
Gyldenregn, skin i mine Drømme!
Gyldenregn, hold ej op at strømme —
Gyldenregn — — —!