Lille Barn paa fine Fødder!
Lille Barn med bløde Hænder!
Hvem skal nu din Tilflugt være:
Vennen over alle Venner?
Lille Barn med rene Tanker!
Lille Barn med glade Øjne!
Hvem skal nu i Favn dig kryste,
skærme dig for Livets Løgne?
Han, som over alt dig elsked,
er til andre Steder bunden,
kan ej lede dig ved Haanden,
kan ej minde dig paa Munden
Lille Barn paa fine Fødder!
Lille Barn med bløde Hænder!
Èn skal nu din Tilflugt være,
Vennen over alle Venner!
Ham betror jeg dig for alle
Livets tusend trange Dage!
Af hans rene Hænder kræver
jeg dig ren og glad tilbage —