Lykkebud om Sol!
Solbringer, Viol!
Jeg hilser dit Komme!
Min Sjæl var saa tung,
mine Tanker saa tomme,
saa fattig mig syntes
min Glædes Rest —
en Vennehaand bar dig
ind i min Stue,
da blev der Fest!
Solbud, Viol!
Om de lagde i Døden
dig tæt til mit Bryst,
vilde med dig
alle mine dyreste
Minder tage Vinger
mod Evighedens Kyst —
de varmeste, de kæreste,
de skæreste, jeg vidste,
dem jeg føler, at jeg aldrig kunde miste —!
Solbud, Viol!
Naar jeg holdt til min Mund
dine mørkeblaa Kalke,
de fine, fløjelsbløde
med den dybe Farvebund,
gik alle mine Tanker,
dig festklædt imøde,
alle mine Drømme
kom dansende paa Taa,
og alle mine inderste
Syner bleve blaa —!
Velkommen herinde
Solbud, Viol!
Du faar alle mine Tanker til at skinne!
Der staar Du jo og dufter
og giver dig selv,
dit Liv hen i dette:
Vaarens Bebudelse
over en Sjæl!
Velkommen! Velkommen,
Lykkebud om Sol!
Vaarbringer, Viol!