Bagved Kastanjernes gyngende Top
Solen stod op,
kastede stribede Lysglimt fra oven
ned paa de brunede Bakker bag Skoven,
tegned saa atter mod Skovbækkens Vand
en skyggende Rand.
Lærkerne sang i det dæmrende Gry
højt imod Sky,
unge Skovmærker, saa friske i Duften
fyldte med Vellugt berusende Luften,
gjenfødt i Vaarsolen sitrede glad
hvert spirende Blad.
Stærene fløjted om Engbundens Siv,
Skoven fik Liv;
selv bar jeg jublende Sange paa Læben,
følte mig gjenfødt til aandelig Stræben.
Skyerne spredte sig — Bøgen skød Knop,
og Solen stod op!