Det, Du kalder Lykkens Gave,
underfuldt i Sang mig givet,
det er ikke Leg med Roser,
det er Valg for hele Livet;
det er Kamp mod hele Verden,
lagt for alle skarpe Vinde,
Kampen for de skjulte Evner,
ansvarstung — skjønt let at finde.
Det er Vej langs bratte Skrænter,
farefuld ved Nat at gaa,
opad! opad! altid opad,
hvor jeg Sejerskronen saa’.
Jeg har valgt, som selv jeg vilde,
skjønt mit Sind blev tungt derved:
Strid og Storm for Ro og Stille,
Udfartsfærd for Hjemlandsfred.
Nu maa han, som gav mig Kræfter
til at gjøre Valget helt,
raade det, som følger efter,
samle det, som ligger delt. —
Under Korset — gyldenmærket
lægger jeg nu Fremtidsværket:
Frugten af et Livs Bedrift!
Lad saa komme, hvad der vilde,
foran staar den store, stille
Sejersskrift!