„Hvad vil det Ædderkoppespind,
i Fangekrogen vævet ind?
Se, disse Traade, fine, smaa!
hvad er det, Dyr, Du spinder paa?“
— „Jeg spinder paa din Lykketraad,
jeg spinder af din bitre Graad
og af mit fine Væv et Hjul,
hvor selv jeg har det bedste Skjul.“
— „Spind, Lykkedyr! spind Nat og Dag,
din Traad er alt for veg og svag,
og der er ingen Lykke skabt
for den, som har en Gang den tabt. “
— „Jeg spinder fler, vær Du blot fro,
jeg spinder én, jeg spinder to:
én for dit Liv, én for din Fred —
Aa kjære! nej — der brast den med!“
„Lad briste, briste begge to,
hvad er et Liv i Fængslets Ro;
spind én for Frihed, Frihed blot!
om det er ondt, om det er godt.“
„Først spandt jeg én, den gik itu, —
saa atter én, — den staar endnu,
se, jeg har tvundet den saa lang,
Du ser ej Ende paa dens Gang.
„Og var der én, som ikke brast,
saa spind blot denne ene fast,
spind Nat og Dag til Dødens Stund,
maaske bag den er Frihed kun!“