Tiden, Kjerligheden og Venskab(Efter det Franske)En Olding, som man Tiden kalder,Sig nærmer til et Pigechor;Han alt de Smaa besværlig falder;Een efter Anden ræd opfoer:„Mon han vil her iblandt os blive,„Den gamle Gubbe krum og graa?„Hvo skal os Tiden vel fordrive,„Og over Livets Bølger saae?”De Yngste Amor flux omringe,Og bede ømt: „o Kjerlighed,„Du vil os hjælpe vist at bringe„Hiin Olding til en anden Bred!”Dem Een advarende tilraaber:„O Piger! naar med Kjerlighed„Man Tiden at fordrive haaber,„Man saare ofte Skibbrud leed.”Men Kjerlighed sin Baad udskyder,Og byder Trods til Strøm og Vind —Med Tiden den ret let henskyder,Sig drømmer tidt i Havnen ind;Og i sit Overmod den siger:„Nu naae vi snart den fjerne Strand,„I seer, at Kjerlighed — Smaapiger!„Den lede Tid fordrive kan.”Men Kjerlighed før Tiden mattes —Det er jo saa dens gamle Skik —Og Aaren, som den taber, fattesAf Gubben, der med haanligt BlikTilhvisker den: „Jeg vil Dig give„En Lærdom mod letsindigt Hu:„At Tid kan Kjerlighed fordrive,„Det seer Du unge Daare nu!”Da brat ved Amors Side stigerEn yndig Mø mod Tiden frem.„Ha! hvo est Du?” den Gamle siger;„Mig vover Du at drive hjem?„Ja! — et er mig, man Venskab kalder;„Af Frygt for Tiden jeg ej veed;„Jeg trodse tør din gamle Alder,„Som Du den unge Kjerlighed.”