En Drøm? — „En Drøm? og intet meer?
En Gaade uden Nøgle?
Et Skyggeværk, en Stund Du seer
Betydningsløst hengøgle?
Et Eden nu — og nu en Ørk;
Først lys og skjøn; men siden mørk,
Hvor Mennesker og Engle vandre
Iflæng, iblinde blandt hverandre?”
Men hvor mon Drømmen kommer fra?
Mon Du den selv fremkalder,
Og mon den Drøm sig ender da,
Naar Livets Forhæng falder?
Mon evig Nat foran og bag
Begrændser Livets korte Dag?
Mon Øjet aabnes for at lukkes?
Mon Lyset tændes for at slukkes?
Nei! — Den, som Drømmen haver sendt,
Kan og dens Runer raade;
Kun den, som Sjelens Lys har tændt,
Kan løse Sjelens Gaade.
Klarsynet kanst Du her ej staae;
Dog derfor ej i Søvne gaae!
Den Haand, din Leder Dig mon række,
Alt her begynder Dig at vække.
Lad kun udrinde Livets Strøm!
Den finde vil sin Kilde.
Ej uden Mening er din Drøm,
Om Du den forske vilde.
Din Dæmring om en Dagning spaaer,
Hvor Gaaden sin fortolkning faaer;
Først naar Du vorder ganske vaagen,
Først da forsvinder Drømmetaagen.
Drøm kun, mit Barn! drøm sødelig!
En Lysets Engel maler
De Syner, som henrykke Dig,
Og i dit Hjerte taler.
Han viser dunkelt i et Spejl,
Og puster til det slappe Sejl:
Saa fører han ad Livets Strømme
Til sandhed Dig igjennem Drømme.