Er det Skyer
Som knejse i Syden hist?
Eller er det
Mit Fødelands Bjerge?
Seer jeg ej Schrekhorn
Hisset og Gotthard?
Snehvide Jomfrue
Og mørken Aarhorn?
Og Furka hisset
Og Gletschernes evige Iishav?
Ak! de skjule
Min dybe Dal,
Hvor Elven vælter sig
Ned mellem Granerne,
Hvor Klippen krummer sig
Ud over Bjergsøens
Blinkende Barm.
Der er det Morgen nu;
Hyrderne skynde sig
Med Hjorden op
Gjennem Fjeldenes Kløfter.
Festligen smykket
Med Alpernes Rosenkrands
Ryster nu Koen
Sin klingende Klokke.
Hist jodler Hyrden
Og her Hyrdinden
Jodler — og alle
Bjergene svare dem.
See! hvor de danse
Paa gyngende Grønsvær —
Dalenes Piger
Lette som Gemser!
Kuhreihn! sødeste Lyd!
Jeg hører, jeg hører dig!
Ak du fortæller mig
Bjergenes Glæder —
Søde Erindringer.
O du min Ungdom!
O! Du mit Fødeland! —
Hvor er du, Schrekhorn?
Og du, finster Aarhorn?
Vinden adsplitter jer,
Solstraalen smelter jer.
Du stærke Fjeldørn,
Bjergenes Konge!
Tag mig, o tag mig
Med paa din Vinge.
Lykkelig est Du,
Luftens Indvaaner!
Snart er du der
Mellem Schweitzes Bjerge,
I Schweitzes Dale
O Schweitz! mit Fødeland!