22. En Morgenscene ved Vildsted Sø(Hans Helmuth v. Lüttigchaus Efterladte helliget)Dagen skimter,Morgenstjernen glimterMildt i Øst;Bølgen trillerRislende, og spillerMed dens blege Skjær paa Søens Bryst.Vinden lufter,Spreder Taagens DufterI sin Flugt.Sivets susen,Møllebækkens BrusenKommer over fra den fjerne Bugt.Er det EnkenHist paa Havebænken,Klædt i Sort?Hvorfor rinderGraad paa blege Kinder?Jo! for ham, de bar til Graven bort.„Ja! han døde —„Ak! det er saa øde„I mit Huus.„Graven favner„Ham, mit Hjerte savner;„Dybt han ligger i dens kolde Gruus.”Er det øde?Nej, lad Hjertet blødeI sin Harm!Lad kun lydeSmertessuk, og flydeTunge Lænseltaarer fra din Barm!Men glem ikkeGjennem vaade BlikkeDid at see,Hvor bag SorgenSmiler Glædens Morgen —Evig Vaar bag Livets Vintersnee.Kom I Trende! 1Samler Jer om hende!Kom med Trøst!Kom Smaapiger!Kummers Sky bortviger,Naar I favnes ømt ved Moderbryst.Da I fristedFørste Sorg, og mistedFørste Moder, hun den anden blev:Trøst hinanden!Faderen og MandenDøden nu af Eders Arme rev.Taarer rindeVed saa mangt et MindeOm jer Ven.Hisset hængerBøssen, han ej længerBære skal til glade Jagter hen.Der ved Hækken,Vædet tidt af Bækken,Staaer hans Træ.Hver en SommerBær det fine Blommer —Ham ej mer i finde i dets Læ.Her er Stolen,Hvor han AftensolenGjerne fandt;Hvor han stilledSig for Heltens Billed, 2Som i mangen stolt Turnering vandt.Gamle RiderPaa sin Ganger sidderMed sit Spær —Blikket hæfterFast til Stolen efterÆtling sin — Ak! han er ikke der.Fred nu overHam som roligt soverFra sin Daad.Blidt ham LivetRandt, som hist bag SivetGlider ubemærket den lille Baad.Lærken syngerHøjt i Sky, og syngerMorgensang.Solen smiler;Fiskerbaaden pilerGjennem Siv mod Søens blanke Vang.Solen stigerI sin Glands, og higerOp ad Himlens Sal.Stiig, o Hjerte,Did! og lad din SmerteSlumre her i Jordens Taagedal.