Smukke Fugl! Du som saa tarvelig
Tager Føden Din af Tidsler;
Vakker er din Sang, thi blidelig
Som en Kilde den henrisler.
Men ved slig en Kost hvorledes kan
Du dog Lyst til Sangen finde?
Kan en Digter da ved Brød og Vand
Lade Digteraaren rinde?
„Netop Kjere! Skjalden sulte maa;
„Synger bedst, naar han er sulten,
„Siig mig, hvor en feed Poet Du saae!
„Neppelig ved Skriverpulten.
„Det forstaaer sig: sulte reent ihjel
„Maae han ei. Jeg har en Broder,
„Som i Buuer befinder sig ret vel,
„Men maae trælle for sit Foder.
„Rigtignok: hans meste Tid gaaer bort
„Med hans Ædekop at trække;
„Men selv det Opmærksomhed, skjønt kort
„Kan for ham hos Mange vække.
„Men han venter og, naar han er død,
„At hans Skind udstoppet bliver.
„Denne Løn, min kjere Mand! er sød,
„Og hans Hjerte kjønt opliver.”